Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Praktisk information

Under praktisk information kan du læse om en dag i Kongevejens Børnehus. Du kan også læse om vores tilsynsrapport, samt se vores telefonnumre, lukkedage og sampasningsdage.Desuden kan du få informationer omkring MinInstitution. Derudover kan du finde vejledning omkring børnesygdomme. Sidst kan du læse om skoleparathed.

En dag i Kongevejens Børnehus

Vi tilstræber at være et glad hus, hvor børn og forældre møder autentiske voksne og hvor det er hverdagen, der er i centrum. Personalet skal være nærværende og hele tiden have barnets trivsel og udvikling/læring i fokus: Vi skal holde os tilbage uden at holde os væk, vi skal skubbe på og være inspirerende og vi skal gå bag ved, ved siden af og foran. Hverdagen er vores bedste læringsrum. Vi øver os i at se det store i det små: At mærke sol og vind på kinden, at børn får lov til at lege, afprøve, forhandle, skændes og slås uforstyrret når de magter det, at tælle kopper til stuens frokost, at udforske regnormen, at kunne sidde i hængekøjen og snurre rundt og rundt, i ro at kunne fordybe sig i en bog, at klippe en påskekylling også kan komme til at handle om kyllinger, æg, høns, landbrug, tamme og vilde dyr, hvad er farligt o.s.v. Det er vigtigt at kigge på og fordybe sig i øjeblikkene -
Ind imellem arbejder vi med specielle fokusområder, men kunsten er også her, at pædagogen "griber" og udnytter de muligheder der ligger ud over fokus.

Vi kender ikke den fremtid som børnene skal agere i som voksne, men vi kan være med til at give dem rødder og vinger.

Praktiske informationer

Der er mange praktiske ting at huske, når man har et barn i daginstitution. Her har vi samlet oplysninger, som vi syntes er vigtige for jer, som forældre at vide.

ÅBNINGSTIDER: Man.- tors. kl. 6.30 -17.00. Fredage kl. 6.30 - 15.30.

BETALING: Der betales forud en måned ad gangen for daginstitutionspladsen. Juli er betalingsfri. Der kan opnås hel eller delvis friplads afhængigt af husstandsindkomsten.

GODDAG OG FARVEL: Vi forventer, at både børn og forældre siger goddag, når de kommer og farvel, når de går, så vi ved, hvilke børn, der er i institutionen.
På Min Institution, skærmen i fællesrummet og på gangen i vuggestuen, logger forældrene selv sit barn ind om morgenen og ud igen om eftermiddagen.

Når barnet ikke kommer pga. sygdom, ferie eller lignende, skal vi have besked på Min Institution senest kl. 8.00

Hvis en anden end aftalt henter barnet, skal vi ligeledes have besked

LUKKEDAGE:

Grundlovsdag.

Juleaftensdag.

 

MADORDNING: I vuggestuen er fuld forplejning inkluderet i forældrebetalingen. I børnehaven betales særskilt for madordningen, dette beløb opkræves sammen med fakturaen for daginstitutionspladsen.  

 

SYGDOM: Syge børn må ikke komme i daginstitution. Når barnet er i daginstitution skal det være friskt nok til at deltage i dagens aktiviteter både ude og inde. Vi vil gerne holdes underrettet om børnesygdomme.

 

INFORMATIONER: Informationer som henvender sig til alle forældre, kan læses på Min Institution, og på det månedlige nyhedsbrev.
På Min Institution opdateres med telefonnummer, mailadresser og tilladelser. Her er det desuden vigtigt, at overholde tidsfrister angående til/framelding i ferieperioder.
Derudover er der informationer fra stuen på dit barns tavle.
 

UDMELDELSE: Skal ske til den 1. eller den 15. i måneden og senest 1 måned før jeres barn skal holde.

 

VUGGESTUEN:

 Vores hverdag ser som regel sådan ud:

-  Modtagelse af Jeres barn - enten i Himmelrummet eller på stuen

-  Leg på stuen

-  Frugt, brød og vand

-  Samling

-  Små grupper

-  Spisning

-  Vi putter børnene/leg på stuen

-  Eftermiddagsmad

-  Leg indenfor eller udenfor - tak for i dag

 

Vejret varierer meget, og vi er ude trods vind og vejr. Her er en liste med tøj og overtøj som vi gerne vil have I medbringer når Jeres barn starter.

 

Rummet på badeværelset:

-  Sut, klud, putteting (hvis jeres barn bruger det)

-  Bodystocking/undertøj (2 stk.)

-  Bukser - gerne bevægelsesvenlige (2 stk.)

-  Bluser (2 stk.)

-  T-shirt (2 stk.)

-  Strømper/strømpebukser (3 stk.)

 

Om vinteren må I gerne have sovedragt/trøje med samt vanter og hue. Derudover meget gerne et par hjemmesko.

Om sommeren må der gerne ligge shorts og solhat. Børnene skal være smurt ind i solcreme hjemmefra inden de kommer. Vi smører børnene om eftermiddagen.

 

Husk jævnligt at tjekke om der mangler noget i kassen på badeværelset. Vi sørger for bleer, krybbe/barnevogn, dyne, pude og sele.

 

På rummet i garderoben:

-  Regntøj (hele året)

-  Termotøj (hele året)

-  Gummistøvler (hele året)

-  Vinterstøvler, hue, vanter og flyverdragt (om vinteren)

-  sandaler (om sommeren)

Rummet i garderoben skal tømmes hver fredag af hensyn til rengøring.

 

Det er vigtigt, at I skriver navn i børnenes tøj og fodtøj. På forhånd tak

 

Overgang til børnehaven:

Senest en måned før flytning til børnehaven vil I få besked om, hvilken stue Jeres barn skal gå på. Vuggestuen og børnehaven vil i fællesskab lave besøgsdage, så barnet får mulighed for at lære stuen at kende inden opstart.

 

BØRNEHAVEN:

Vores hverdag ser som regel sådan ud:

-  Modtagelse af Jeres barn - enten i Himmelrummet eller på stuen

-  Leg på stuen

-  Frugt og brød

-  Samling

-  Aktiviteter/små grupper

-  Spisning

-  Sovebørnene puttes i tidrummet 12.00-14.00/de andre børn er på legepladsen eller
   på stuen

-  Eftermiddagsmad

-  Leg indenfor eller udenfor - tak for i dag

 

Vejret varierer meget, og vi er ude trods vind og vejr. Her er en liste med tøj og overtøj som vi gerne vil have I medbringer når Jeres barn starter

-  Underbukser og undertrøje (2 sæt)

-  Bukser (2 stk.)

-  Bluser (2 stk.)

-  T-shirts (2 stk.)

-  Strømper/strømpebukser (3 stk.)

-  Hjemmesko

-  Shorts, sandaler og solhat (om sommeren)

-  Regntøj (hele året)

-  Termotøj (hele året)

-  Gummistøvler (hele året)

- Hue, vanter, tyk trøje, vinterstøvler og flyverdragt (om vinteren)

 

Rummet i garderoben skal tømmes hver fredag af hensyn til rengøring

Tjek dit barns rum angående skiftetøj hver dag.

Hjælp dit barn med at holde orden på rummet. Fodtøj skal stå på bænken

Bleer medbringes hjemmefra

Børnehaven har madras, dyne og pude til sovebørnene

I sommerperioden skal børnene smørres med solcreme inden de kommer i børnehave, vi smører børnene om eftermiddagen

Det er vigtigt, at I skriver navn i børnenes tøj og fodtøj, på forhånd tak

 

Tilsynsrapport

Her kan du læse Kongevejens Børnehus tilsynsrapport

Telefonnumre

Kontor 99604555
Stjernestuen 99604556
Solstuen 99604557
Regnbuestuen 99604558
Krudtuglerne 99604559
Troldunger 99604560
Spilopper 99604561
Månestuen 99604562

Lukkedage

- Grundlovsdag

- Juleaftensdag

Sommerferiepasning

I ugerne 28-29-30
Skiftes Vestbyens Børnehus, Børnehuset Villavej og Kongevejens Børnehus til at passe børn.

I 2020 holder Børnehuset Villavej åben.
I 2021 holder Vestbyens Børnehus åben.
I 2022 holder Kongevejens Børnehus åben.

MinInstitution

Her kan du læse om MinInstitution

Her kan du læse om MinInstitution på engelsk

Her kan du læse om mobil app til MinInstitution

Sygdom

I forbindelse med smitsom sygdom, informeres der på Mininstitution.

Bliver et barn syg i institutionen ringes der til forældrene og barnet hentes snarest muligt. Ved evt. konsultation hos lægen er det vigtig, at institutionen får besked om smitsomme sygdomme.

På internet kan man finde forældrevejledninger om børnesygdomme på
Sundhedstyrelsen.dk

Lus

Her kan du læse om sundhedsstyrelsens retningslinjer omkring lus.

 

Klar til skole

Her kan du læse om skoleparathed. Klik her

Kongevejens Børnehus
Kongevejen 1  -  7430 Ikast
Telefon 99 60 45 55  -  sunil@ikast-brande.dk